Linse lasagne

Her får du opskriften på en super lækker, nem og sund lasagne. Vegansk naturligvis.

Denne ret har et højt protein indhold, fra de røde linser og er samtidig fedtfattig og fyldt med “skjulte” grøntsager (så kan man nemt narre grønt i børnene) 😊

Lasagnen består af 3 dele, lasagnesovsen, “ricotta” og sidst men ikke mindst bechamel sovsen.

  • Cashew-tofu “ricotta”

1 dl cashew nødder

1 pakke tofu (200 g)

0,75 dl gærflager

3 spsk citronsaft

1 tsk salt

1 tsk hvidløgspulver

1 tsk italiensk krydderi.

Peber.

Start med at smuldre nødderne i en foodprocessor – tilsæt herefter alle de andre ingredienser og blend indtil du får en Lind masse.

  • Bechamelsovs
  • 2 spsk plantesmør
  • 2 spsk mel
  • 0,5 L usødet Soyamælk
  • Salt, peber og muskatnød
  • Start med at smelte smørret i en lille kasserolle. Når det bobler, tilsæt da melet og rør grundigt til det samler sig. Tilsæt mælken under omrøring og rør til den ønskede tykkelse. Mens du opvarmer og rører i sovsen tilsæt da ønsket mængde af de ovenstående krydderier. -Jeg tilsætter altid gærflager i min bechamelsovs. Ca. 3 spsk.
    • Lasagnesovsen

    2 dl røde linser

    6 dl vand

    Start med at sætte linser og vand over i en mellemstor gryde. De skal koge ca. 20 min.

    500 ml pastasovs (På glas)

    1/2 grøn squash

    1 mellemstort løg

    2 fed hvidløg

    7 champinioner

    3 håndfulde frisk spinat

    2 gulerødder

    2 spsk lasagnekrydderi eller italiensk krydderi.

    Salt og peber.

    Alle grøntsager vaskes og skæres ud. Vil du gøre det nemt kommer du dem alle i en foodprocessor og pulser til du har små stykker (så opdager børnene dem heller ikke)

    Pastasovsen hældes i en gryde, grøntsagerne kommes i sammen med krydderierne og de kogte linser -det hele varmes op.

    (Tilsæt 0,5 liter vand hvis du bruger tørrede lasagneplader)

    Nu samler du lasagnen. Start med et lag sovs, efterfulgt af lasagneplader, smør ricotta på pladerne og start da forfra med et lag sovs. Det hele toppes med bechamelsovsen.

    Sølvpapir på og lasagnen bages 25 minutter ved 200 grader hvis der er brugt friske lasagneplader. Bagetiden er 45 minutter hvis set er brugt tørrede plader.

    Lasagnen kan, hvis det skal gå hurtigt, laves uden tofu-ricotta – Blot med bechamelsovs.

    Bon appetit 😋

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    %d bloggers like this: