Boller i Karry – Vegan

Jeg er virkelig fan af hurtige og velsmagende retter hvor børnene rent faktisk spiser op. Jeg tror heller ikke at det er tilladt at nævne, hvis ens barn ikke kan lide boller i karry 🙊 Jeg har endnu ikke mødt et barn det ikke kan spise op på de aftener det bliver serveret.

Min datter spiser stort set ikke andet end nuggets, pasta og karry lige i tiden – frustrerende! Men spørgsmålet er vel om jeg vil give hende min energi og opmærksomhed ved at sætte fokus på hvad hun ikke spiser, eller om jeg vil lave det hun kan lide – gæt selv hvilken rute jeg har valgt.

Denne karry tager lige godt 30 minutter at lave, og kræver ikke så meget energi.

Det skal du bruge:

  • 1 løg (hakket groft)
  • 1 æble (skrællet og skåret i tern)
  • 1 spsk olie
  • 2 spsk smørbart
  • 1-3 spsk karry
  • 0,7 dl vand med buillion
  • 2 spsk mel
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  1. Steg løg og æble i hhv 1 spsk olie og 1 spsk smørbart. Middel varme det må ikke brænde på.
  2. Når løg er blevet bløde tilsæt da 1 spsk smørbart – herefter 2 spsk mel – og rør godt til det hele samler sig.
  3. Tilsæt nu karrypulver og rør kort rundt.
  4. Vand-/ og buillion tilsættes og bringes i kog. Sørg for at røre rundt konstant så det ikke brænder på. – Koges til det har opnået ønsket tykkelse.
  5. Smag til med salt og peber, stavblend og server.
  6. (Der kan bruges lidt soyamælk for en lidt mere cremet smag).
  7. Server med boller og bulgur (ris). Og evt. Mango chutney 🙊

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: