Tomatsuppe lavet fra bunden- og ikke hældt ud fra en karton er altså i en klasse for sig selv. Jeg har sørget for at denne er nem og lige til at gå til! En hverdagsfavorit – og så kan man jo altid variere på tilbehøret!
Vi får altid små suppehorn (pasta) til, flute og pesto 😋

Det skal du bruge:
- 10 store tomater
- 2 rødløg
- 3 fed hvidløg
- Salt & peber
- 1 tsk Cayenne peber
- 1 spsk sukker
- 0,75 l bullionvand
- 1 dl alpro neutral

Sådan gør du:
- Skær tomaterne i halve, snit løg og hvidløg.
- Løg og hvidløg steges på panden i olivenolie (brug godt med olie) i et par minutter
- Tomaterne steges sammen med løg og hvidløg i 3-4 minutter hvorefter de vendes
- Krydder med salt, peber og Cayenne peber
- Hæld det hele over i et ildfast fad, tilføj sukker og balsamico eddike – og stil det i ovnen i ca. 20 minutter på 175 grader.
- Fadet tages ud og der hældes bullionvand i fadet (3/4 dækkes) derefter tilbage i ovnen i 1 minut på grill.
- Det hele tages ud – alpro neutral tilføjes og det hele blendes med stavblender.
- Server med pesto, brød og- eller pasta 😋


