E-bog- hvordan, hvorfor og hvornår

Jeg ville ønske at jeg havde haft den viden jeg har idag, dengang jeg fødte min søn. -Men til gengæld har hans sygdomssymptomer og manglende søvn lagt grundlaget for min nye levevej – uden jeg vidste det. En ret så fantastisk tanke.
Alt andet lige, så var det først da jeg fandt ud af at jeg skulle have baby nr. 3, at jeg i panik tænkte at hvis den baby også var “syg” så skulle jeg selv kunne gøre noget aktivt i behandling. Min søn, med refluks blev kureret af blot 1 behandling hos en meget dygtig kranio sakral terapeut, og det var virkelig en øjenåbner.

Nu er jeg kommet på den anden side af både kurser, eksamener og utallige bøger og er så småt begyndt at praktisere (eller ja, godt igang med at bygge virksomheden op). Det er nu heller ikke det, det skal handle om.

Det sidder så dybt i mig, at jeg ikke kunne gøre noget for min søn, afhjælpe hans smerter og ikke kunne hjælpe ham som spæd med at få tryghed i det omfang han fortjente. Han græd meget og jeg kunne intet gøre – for jeg vidste ikke bedre. Men det gør jeg nu, og jeg håber på at kunne komme ud med budskabet, samt hjælpe mange flere babyer med at få en bedre start på livet (og ikke mindst en bedre start på livet som mor).

Jeg kan dog ikke love at jeg kan hjælpe alle, desværre, men en ting er sikkert hvis du bruger min simple guide, så giver du din baby en dejlig afstressende behandling som ikke kan skade baby på nogen måde, kun styrke.

Denne guide/ E-bog er lavet ud fra det perspektiv, at det var præcist det jeg manglede (og endnu vigtigere- manglede kendskab til terapiformen) da jeg stod med min grædende søn i favnen, aften efter aften.

Kommer snart på webshoppen <3
img_1739

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: