Fokus på takmemmelighed

Jeg havde egentlig skrevet et ret langt og lettere sarkastisk indlæg om den favre nye verden jeg er blevet en del af – vikleverdenen – Et helt samfund, og hvem skulle have troet det 🙊 sarkastisk med en masse meninger og kolde facts. Men hvis meninger? Mine meninger, hvad får du ud af at læse om dem…. -Nej vel- 

Jeg er jo netop blevet en del af en helt ny verden, selvvalgt så at sige, og hvis jeg skal være helt ærlig så er jeg utrolig taknemmelig for det. Har i også oplevet det med at man let og elefant kan skifte humør ved blot at lade fokus skifte retning? 

Tankemyller er en af mine værste fjender. Jeg har brugt utrolig meget energi og tid på de seneste år, at høre podcasts- motivationstaler og selvudviklingsvideoer på youtube. (Fantastisk og gratis). Om jeg har hjernevasket mig selv, må guderne vide, men det har været utrolig at lære hvordan hjernen fungerer, hvordan vi automatisk går i overlevelses-mode når vi står over for en udfordring eller bare det at lære (sådan for alvor) evnen til at tælle til 10 når jeg føler mig presset. 
Jeg kan klart anbefale alle at give det et skud, det er positiv energi, motivation og ikke mindst lærer du måske dig selv bedre at kende 🙂 

Men hvor vil jeg så hen med det hele….(?) Jo tilbage til taknemmelighed. Jeg har altid været draget imod strømmen og det bedste du har kunne sige til mig, er “det kan du ikke” – for så går min hjerne straks i et eller andet adhd-mode, for at kunne modbevise det modsatte. (det er ikke altid en fordel skal det lige siges, og jeg beklager selvfølgelig al stress det medfører). Men ud fra nu 3 overståede barsler, har jeg lært følgende om mig selv.

  1. Jeg trives ikke på barsel – jeg bliver raskløs hvis ikke jeg føler jeg har udrettet noget.
  2. Jeg fungerer bedst hvis der er lidt kaos, ikke meget men lidt, så jeg har nok at se til.
  3. Jeg har en svaghed for børn der har ondt – og vil ønske jeg kunne hjælpe alle.
  4. Jeg kan overleve ude søvn i op til 4 dage 😉

Når jeg nu, som jeg ofte gør evaluerer den seneste tid, så er det faktisk med et kæmpe smil, for jeg havde virkelig ikke troet at jeg/ vores familie ville komme igennem de problemstillinger vi har haft gennem 2019. Der er sket så mange forandringer, og når det sker i en hvilken som helst familie, er det vigtigt at finde tilbage til byggestenen, grunlaget, fundamentet – for så at puste ud og evaluere sammen. Vi er blevet et medlem mere i familien og det sætter om man vil det eller ej, nogle spor i både parforhold men også som en samlet familie. Vi har dog (og gør stadig) arbejdet hårdt – alle mand for at få en hverdag til at fungere på vores præmisser. 

Taknemmeligheden kommer i den følelse, at der i det sidste år har været flytning, fødsel, 2 virksomheder, uddannelse, manglende søvn, arbejde, sygdom, ferier, dagplejestart, børnehavestart, hobbyer, legeaftaler, 2 sæt hvalpeopdræt og meget mere, og vi er stadig alle i live. Jeg er taknemmelig for at jeg, har arbejdet hårdt for nu selv at kunne bestemme min hverdag – det er altafgørende for mig at jeg ikke føler mig “fængslet” til et job. Jeg kan have både mine egne interesser og børnenes i fokus, så jeg kan give dem lidt af det jeg ikke selv “fik” som barn. Jeg er taknemmelig for at jeg har min mand, stadig efter 17 år, og at vi ikke har taget den lette udvej (ingen dømmer – og slet ikke mig, går det ikke så tager man det derfra, og gør hvad der er bedst for jer). Set fra en skæv vinkel så er der måske for meget ego rundt om i de danske familier. For meget “jeg” og ikke “vi”. Men det skal jeg ikke komme ind på her. 

I stedet vil jeg give dig/jer en øvelse, som i måske kan bruge når det negative fylder for meget, eller søvnen er berøvet for 2 dag i træk- Det er en simpel øvelse, der sørger for at du og dine tanker skifter fokus, den tvinger din hjerne til at finde det positive frem – og derved udløser du automatisk hormoner i kroppen – så du ikke længere føler dig så trist!! <3 <3 <3 <3 <3 <3 

Lav en kop kaffe eller the, og sæt dig ned med et stykke papir hvor du noterer det første der kommer til dig, når du skal skrive ned hvad du er taknemmelig for.

  • Inden du noterer noget som helst, så hav fokus på de negative tanker, hvad består de af – og så placerer du tungen op i ganen imens du siger til dig selv at de ikke længere skal have lov at stjæle din gode energi.
  • Skriv så ned hvad du er taknemmelig for. De fleste starter med “mine børn” – det er fint, men prøv at udspecificere, hvad ved dem er du taknemmelig for? Har du tag over hovedet, tøj, mad i køleskabet ….. 
  • Hvis du på noget tidspunkt falder tilbage “hvorfor kan han ikke bruge vaskekurven” “hvorfor gør han ikke rent efter sig selv” “Hvad er der i vejen med mig” osv osv. TUNGEN OP I GANEN!! Ooooog start forfra. <3

Lidt mandagstanker herfra. 

Har du nogle gode, sjove eller mere effektive tips så skriv meget gerne en kommentar nedenunder. Jeg vil elske at læse dem 😀

Ha’ en fantastisk dag <3

 

p.s. har du husket at følge med på både instagram og facebook? momicare.blog

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.