Undgå overstimulerede børn i julen 🎄

Ønsketænkning, jeg ved det. Men samtidig vil jeg gerne sætte fokus på hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn igennem julen (og andre stressede tider) – men lets face it- Julen er så absolut den værste.

Chokolade fra morgenen af (tak til bedsteforældrene), gaver, julemand, drillenisse, juletræ, julelys, kalender, familiebesøg, shopping, stressede forældre (læs stresset mor) 🙊, pakkespil, risengrød, englespil, julebag -jeg kunne blive ved.

Hvis ikke ovennævnte stimulerer dit barn, så er du den heldigste mor i verden. Jeg bliver ør i skallen, blot ved at remse det op for jer. -Personligt er jeg meget bevist om at mine børn ikke skal for meget i hverdagen, da jeg selv er meget sensitiv (go figure). Jeg er typen der shopper på nettet fordi jeg ikke kan koncentrere mig i butikkerne, og Ikea er stedet jeg kun kommer hvis jeg bliver tvunget derind 🙈 (De har forresten en super service, køb online og hent det, pakket sammen til dig, så du kun skal hente kasserne) 👌🏻😉

Det er forskelligt fra barn til barn hvor meget det kan klare, men i juletiden hvor der konstant er pynt, sang og forventninger om både julemand og gaver, så er det uundgåeligt med en nedsmeltning eller 2.

Hvordan reagerer overstimulerede børn Nogle børn er gode til selv at sige fra, trække sig fra mængden, lægge sig på sofaen eller gå på værelset – hvis dette er muligt. Mens andre ganske enkelt “koger” over, raser ud, eller græder utrøsteligt. Det er såmænd ikke skadeligt eller farligt, men det er en ærgerlig situation at stå i, når nu du (måske) kunne have forhindret det.

Typiske tegn

  • Træthed
  • Pylleret (mere end normalt)
  • Omklamrende
  • Humørsvingninger
  • Bliver sur over normale hverdagsting

Altså en klar, men lille, forandring i adfærd. Egentlig kan man betegne det som tegnene på et Tiger-/ udviklingsspring.

Hvad kan du gøre for at hjælpe

  • Sørg for at have den samme rutine, som alle de andre måneder på året. Selvfølgelig ikke sagt at kalendere og gaver er bandlyst, men sørg for ikke at geare barnet op helt fra morgenen af. Du kender dit barn bedst, så sørg for at aflæse dets signaler.
  • Hav ikke for mange “unødige” planer om muligt i hverdagene. Indkøb, legeaftaler osv. kan med planlægning foregå i weekenderne. (Butikkerne bugner af pynt, legetøj og slik- ganske ligesom Ikea mixed med et diskotek for os voksne)
  • Sørg for at have klare linjer med barnet – det er okay at sige nej, det skal de lære før eller siden.
  • Giv ekstra mange kram og kys. Indfør en hyggetime når i kommer hjem fra job/institution – 5 minutters nærvær betyder mere for dit barn (hvis det er fuldt nærvær)! End du aner. Måske barnet har brug for at se tv eller læse bog for at lagre dagens indtryk, det er forskelligt. Men hvis du er med, får barnet tanket op på tryghedskontoen.
  • Massage- og / eller zoneterapi kan gøre en massiv forskel i netop problemer som overstimulering. Nervesystemet (og alle andre instanser) kører på højtryk og det er netop der, blid berøring og aktivering af zoneterapi kan gå ind og hjælpe.

Følg med på Instagram og facebook hvor jeg inden længe har zoneterapi – hjælpen oppe.

Jeg håber du kan bruge disse råd, eller skrive dem bag øret til i næste måned hvor det hele starter 🙊

Ha’ en dejlig dag 🌸

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.